Arbejde i kælderen : Varmt vand : Forsinkelse i O. 31 & 33 : Varme fra 1 okt. og frem : Beboer meddelelse okt/2011
På dette års generalforsamling blev det vedtaget, at ejendommens vand- og varmerør skal udskiftes. Bestyrelsen har i samarbejde med vores rådgivende ingeniør Peter Jahn & Partnere fundet en entreprenør til opgaven. Den valgte entreprenør er Finn L. & Davidsen.
På grund af lavkonjunkturen har vi fået et særdeles godt tilbud på arbejdet, der betyder, at det samlede projekt nu budgetteres til 10,6 mio. kr. i stedet for de 13,3 mio. kr., som var udgangspunktet for afstemningen ved generalforsamlingen.
Håndværkerne starter med at føre nye rør i kælderen parallelt med de gamle i marts 2011, og vi forventer at kunne afslutte byggearbejdet i de sidste lejligheder i midten af oktober 2011.
I forbindelse med projektet har Peter Jahn & Partnere været rundt i næsten alle lejligheder og kortlægge installationerne. På den baggrund har vi indhentet priser fra Finn L. & Davidsen på en række individuelle tilpasninger, som man kan vælge at få udført i samme ombæring. Det er eksempelvis tilbud om installation af ny håndvask og armatur i badeværelset, hvis vandhane tidligere har været monteret direkte på de
lodrette rør i badeværelset. Dette vil ikke være muligt i fremtiden, da de lodrette vandrør fremover skal føres uden for badeværelset i de fleste lejligheder.
En nærmere gennemgang af hele forløbet han findes i Beboermeddelelsen fra marts 2011.
Problemer med varmt vand
Håndværkerne er nu godt i gang med at gøre den nye vandinstallation klar i kælderen. For at de kan arbejde, er det nødvendigt hver dag at lukke for vandet og tømme hele systemet for vand – både varmt og koldt vand. Hver eftermiddag, når de stopper arbejdet, fylder de anlægget med vand igen, men det er ikke helt uproblematisk. Mange af os oplever, at der ikke er varmt vand i hanerne, og det er fordi, der er kommet luft i systemet. Luften sætter sig som propper i toppen af strengene og spærer for det varme vand og de ventiler eller luftpotter, der skal lukke luften ud, fungerer ikke efter hensigten.