På denne side kan du finde vejledninger og retningslinier i forbindelse med vedligeholdense af din lejlighed.
Affløb : Altaner : Entredør : Radiator : Vinduer : VVS arbejde
Finder du ikke hvad du søger her, kan du kontakte viceværten for praktiske informationer.
| Problem | Hvor henvender man sig |
Hvem skal betale |
||
| Vicevært | Eget problem |
Beboer | E/F | |
| Rep. og rensning af afløb i køkken/bad | x | x | ||
| Rep. og rensning af faldsstammer |
x | x | ||
| Sprunget vandrør (1) | x | x | ||
| Vandskade ifbm sprunget vandrør (1) |
x | x | ||
| Utæt badegulv (2) | x | x | ||
| Udskiftning af vandhaner | x | x | ||
| Rep. af vandledning (1) | x | x | ||
| Defekt cisterne/skylleventil/ ituslået wc-skål |
x | x | ||
| Defekt køkkenvask/håndvask | x | x | ||
| Udskiftning af toilet | x | x | ||
| Rep. af radiator og rør | x | x | ||
| Rep. af pakninger | x | x | ||
| Intet koldt/varmt vand | x | x | ||
| Ingen varme | x | x | ||
| Rep. af gasledning til måler | x | x | ||
| Rep. af gasledning efter måler | x | x | ||
| El-kontakter | x | x | ||
| Rep. af lejlighedens vinduer/døre (3) |
x | x | ||
| Smadret rude i lejlighed | x | x | ||
| Låse til entrédøre | x | x | ||
| Større affaldsmængder | x | x | ||
-
Lodrette rør betales af E/F, vandrette rør betales af beboeren. I tvivlstilfælde, kontakt viceværten.
-
Har man ikke opfyldt loven for vådrum, skal man selv betale.
-
Lejlighedens vinduer og altandøre repareres og vedligeholdes både indvendigt og udvendigt af ejeren – jvf. vedtægter. Udvendig maling af entredør skal koordineres med farven i opgangen. Kontakt viceværten.
-
Kontakt altid viceværten. Han ved hvor du kan komme af med affaldet.
Affløb
I forbindelse med de nye faldstammer blev der installeret et filter i afløbet på badeværelset. Bemærk at der ikke må benyttes afløbsrens.
Filteret skal renses ca. én gang om året og tages op således:
Altaner
Der må ikke anvendes grill eller lignende på altanerne. Alternerne skal holdes i opholdt og renholdt stand.
Altanerne bør afrenses mindst 2 gange årligt for snavs. Skidtansamlinger, blade og lignende fjernes løbende. Hertil anvendes kun vand og evt. skurebørste. Silikonefuger og plast aftørres med en fugtig klud.
Blomsterkasser bør ikke monteres på håndlisten men på frontholderlisten nedenunder. Blomsterkasser, urtepotter m.v. på altanbunden bør opklodses på fx lister med plastknupper ned mod altanbunden. Herved sikres ventilation og misfarvning af altanbunden hindres. Blomsterkasser SKAL af sikkerheds- og forsikringsmæssige forhold, sidde indvendigt.
Op
Entredør
På generalforsamlingen blev det vedtaget, at det skal være muligt at udskifte sin entredør. De beboere der vælger ikke at udskifte døren, bliver pålagt at male denne hvid inden udgangen af 2009.
Døren skal males med farvekoden 9010 glans 40 og bestyrelsens anbefaling af indkøb er en grunder af mærket Futura 3 samt maling Perfect 40.
Et prisoverslag på maling af sin dør ved indkøb hos Farvehandleren på Vennemindevej er 400 kr., hvoraf der er 15% i rabat, når man bor i E/F Bryggervangen.
Fremgangsmåde
Døren vaskes grundigt i grundrens, slibes med sandpapir til den har en mat og jævn overflade. Herefter vaske den af igen og males med grunder. Når den er tørret, kan man tydeligt se om der skulle være mærker/afslag i døren, som derefter spartles op. Puds efter og grund døren igen. Herefter males døren med 2 lag 9010, glans 40.
Op
Radiator
Det er vigtigt at radiatorene i et varmeanlæg er udluftede – altså fri for luft – da man ellers kan risikere, at det ikke er muligt at varme boligen op.
Luft i et varmeanlæg kan forekomme f. eks. efter reparation, hvor rørene har været adskilt. For at reparere rørene er det normalt nødvendigt at tømme varmeanlægget for vand, ellers vil det jo fosse ud af rørene. Når reparationenen er foretaget skal der fyldes vand på anlægget igen, og vandet vil så nærmest skubbe luften foran sig i rørene.
Et varmeanlæg er et lukket system, og det vil sige, at luften ikke kan komme ud nogen steder, men vil forblive i rør og radiatorer. Luften vil selvfølgelig samle sig på de højeste steder i varmeanlægget, da luften er lettere end vand. Det betyder, at man meget ofte ser luftansamlinger i toppen af radiatorerne. Disse “luftlommer” kan være så store, at cirkulationen i varmeanlægget stopper, og dermed mister systemet opvarmningsevnen.
Fremgangsmåde
Det er nemt at udlufte radiatorerne. I den ene side af radiatoren ser du en rørtilslutning med en radiatorventil til at regulere varmetilførslen. I toppen i den modsatte side, sidder en lille luftskrue. Det er denne luftskrue, du skal have fat i for at udlufte radiatoren.
Du skal bevæbne dig med en lille spand, holde den under luftskruen og så forsigtigt åbne for luftskruen.
Er der luft i radiatoren, vil luften nu strømme ud gennem luftskruen. Fortsæt indtil der kommer vand ud og skynd dig at lukke for luftskruen igen – nu er radiatoren nemlig tømt for luft.
Denne procedure skal du bare gentage ved alle radiatorer i boligen, og derved vil hele anlægget være tømt for luft.
Op
Vinduer
Ifølge ejendommens vedtægter må ændringer, reparation eller maling af ejendommens ydre kun ske med bestyrelsens samtykke. Fascaden skal til enhver tid skal fremstå ensartet.
Udvendig og indvendig vedligehold påhviler den enkelte ejer, men maling kan bestilles og afhentes hos viceværten på ejerforeningens regning.
Udskiftning af vinduer
Bestyrelsen har i 1996 godkendt opsætning af de vedligeholdelsesfri Velfac400 vinduer, der lever op til følgende krav:
-
Indvendig: træ, hvid
-
Udvendig: aluminium, hvid
-
Glas: termorude (energiglas)
-
Ophængning: sideophængt
Ejerne må gerne vælge vinduer fra et andet firma, bare vinduerne lever op til ovenstående krav. Hvis et andet vindue vælges, skal bestyrelsen godkende valget.
Op
VVS arbejde
Skal du som beboer i ejendommen have udført VVS-arbejde i din lejlighed, som kræver lukning af vandet, er det vigtigt at varsle i god tid. For at kunne lukke for vandet i en opgang kræver det adgang til hanen i toppen, og det kan kun ske inde fra lejligheden på 5. sal.
Du skal som beboer kunne varsle din nabo på 5. sal mindst 5 hverdage i forvejen, så han/hun kan planlægge at være hjemme eller give en nøgle til viceværten – kontakt ham, hvis du er tvivl om hvordan dette gøres. Viceværten er gerne behjælpelig med kontakten til 5. salslejlighederne.
Du skal også huske at sætte en seddel op i opgangen senest tre dage før så dine naboer ved, at der bliver lukket for vandet – viceværten har en standard skabelon, du kan benytte.
Der er to måder at gå til sagen på – enten ved at anvende den VVS, der er tilknyttet ejendommen eller egen VVS:
- Ved brug af husets VVS (se opslag i opgangen eller hjemmesiden), kan du kontakte viceværten, der sørger for koordinering med beboeren på 5. sal. Du skal selv tage kontakt til VVS-manden og aftale opgaven. Da håndværkeren kommer ofte på ejendommen, kender han vores rørsystem og kan hurtigt komme i gang. Hvis du ikke har mulighed for at være hjemme, kan du aflevere din nøgle til viceværten.
- Ved brug af egen VVS står du selv for kontakten til håndværkeren og for at lukke ham ind i lejligheden. Viceværten er behjælpelig med koordinering med beboeren på 5. sal, men kan ikke stå for koordineringen med håndværkeren. Du skal således selv være hjemme når arbejdet udføres.
Vi vil også fra bestyrelsen rette en bøn til beboerne på 5. sal om ikke at møblere (tunge møbler) foran lemmen til skunken, hvor hanen sidder, da VVS’eren helst ikke skal til at flytte rundt på det halve af stuen for at kunne lukke for vandet.
Op
