9. november 2009
De seneste uger har vi opfordret til, at beboerne i ejerforeningen fik deres døre udskiftet med en ny og bedre model.
Det har været en stor succes! Hele 85 ejere har besluttet at skifte til den nye dør, og vi takker for den store opbakning.
Inden længe vil vi melde en tidsplan ud til alle, der har bestilt en ny dør. Hold øje med din indbakke, da vi sender en mail med flere oplysninger.
Comments Off |
Uncategorized |
Permalink
Skrevet af bestyrelsen
30. oktober 2009
Dags dato er skakten i Ourøgade 21 blevet lukket på grund af nedkastning af glas. Det er både farligt og ulækkert for viceværten at tømme skakten, når der stikker glas ud og den er lækker affald og han risikerer at skære sig på indholdet.Tænk over hvad du putter i skakten – det forsvinder ikke på magisk vis af sig selv hen i containeren, når det er ude af dit synsfelt.
Skakten er lukket i 2 måneder og bliver genåbnet den 30. december 2009.
Se mere information om lukkede skakter her.
Comments Off |
Uncategorized |
Permalink
Skrevet af bestyrelsen
26. oktober 2009
R98’s skraldemænd har i dag valgt at nedlægge arbejdet overenskomststridigt i sympati med de fyrede skraldemænd fra HCS (Vestegnen).
Vi får normalt hentet skrald tirsdag og fredag, så vi håber ikke det kommer til at påvirke vores ejerforening, men det er endnu uvist om strejken afsluttes i dag. Du kan følge udviklingen på R98s hjemmeside: http://www.r98.dk/dk/hjemmeside/aktuelt/dagens_affald/
Comments Off |
Uncategorized |
Permalink
Skrevet af bestyrelsen
22. oktober 2009
Kenno er i øjeblikket i gang med at male kældergulvet. Han tager det i mindre sektioner, men det kan ikke undgås, at han løbende må afspærre hver kældernedgang i 2-3 dage. Afspærringen er tydeligt markeret med rød- og hvidstribet plastbånd og et skilt.
Der vil altid være passage igennem kælderen fra naboopgangen i den periode, der er spærret af for din egen nedgang. Samtidig har Kenno lovet, at holde adgangen til vaskeriet åbent, så hvis ikke der er adgang fra den ene side, er der fra den anden.
Comments Off |
Uncategorized |
Permalink
Skrevet af bestyrelsen
20. oktober 2009
Bestyrelsen har indhentet tilbud på udskiftning af entrédøre, for beboernes egen regning. Det koster 8.500 kr. at få en ny dør leveret, monteret og med 6-stiftet Rukolås.
Hent blanket til tilmelding her.
Comments Off |
Uncategorized |
Permalink
Skrevet af bestyrelsen
8. oktober 2009
Vi har desværre mistet et par gode kræfter i bestyrelsen, da et par medlemmer har valgt at trække sig, pga. hver deres personlige årsag. Derfor har vi hårdt brug for ekstra mandskab.
Har du lyst til at vide, hvad fællesbidraget bliver brugt til, lære dine naboer og ejendomsdrift at kende? Har du lyst til at få indflydelse og præge ejendommens fremtid? Det tæller godt på dit CV, med praktisk erfaring af projektplanlægning og –ledelse og indhentning af tilbud.
Husk at selvom det er dine forældre der ejer lejligheden, kan du få dispensation til at sidde i bestyrelsen. Ejere der ikke selv bebor lejligheden er også mere end velkomne, send os en mail! :)
Comments Off |
Uncategorized |
Permalink
Skrevet af bestyrelsen
5. oktober 2009
Arbejdet med det nye skraldeskur, afventer dispensation fra Københavns Kommune om lukning af vores affaldsskakter.
Se den foreløbige tegning her.
Comments Off |
Uncategorized |
Permalink
Skrevet af bestyrelsen
25. september 2009
Der er stor udskiftning af beboere på ejendommen og derfor har bestyrelsen taget initiativ til rundvisning på ejendommen. Her kan man hilse på bestyrelsen, se viceværtens kontor, se hvordan vaskeriet fungerer, hvor varmen kommer fra og meget, meget mere. Alle er velkomne, hvad end du er lejer, ejer, ny eller bare nysgerrig.
I første omgang vil der være en rundvisning hver 3. måned. Første rundvisning er den 1. oktober kl. 20. Vi mødes foran Ourøgade 33.
Comments Off |
Uncategorized |
Permalink
Skrevet af bestyrelsen